Klosterets venner

På grund af skimmelsvamp er der krise på klosteret lige nu og de fleste af vore normale aktiviteter ligger stille. Det bedste du som ven af klosteret kan gøre er at bede. Vi er helt afhængige af, at Gud griber ind og viser os en vej frem. Vi synes, at vi har set så mange små og store tegn på Guds ledelse og indgriben de sidste par år og vi tror derfor på, at det, der sker nu er begyndelsen til et nyt og spændende kapitel i klosterets historie. Tak om du vil være med til at bestorme himlens porte for hjælp.

Samtidig med dette har vi brug for at mærke, at der er venner, som bakker os op og ikke svigter i nødens stund. Tak for enhver kontakt.

Endelig er der også stadig brug for helt konkret hjælp. Vi vil forsøge at få kirken renset, så vi kan afholde gudstjenester og dagsarrangementer. Mere om dette i kommende nyhedsbreve.