Det hele begyndte med en drøm. Præsteparret Isa og Haakon Rabjerg købte i slutningen af 1940-erne et stykke hedejord med udsigt over Ringkøbing Fjord. Her ville de bygge et rigtigt kloster. Først byggede de på et hjørne af grunden et sommerhus. Senere, i midten af 1950-erne gik de i gang med at realisere deres drøm om et kloster. Med venners hjælp fik de samlet materialer og sten sammen og gik i gang med det møjsommelige arbejde med at grave ud til fundamentet. Der skulle både være en kirke og et tilhørende refugiekompleks. Stenene kom bl.a. fra en nedrevet kirke i det nærliggende Finderup. Flere somre i træk lykkedes det dem at samle unge fra hele verden til en arbejdslejr på stedet. Omtrent samtidig med dette, i slutningen af 1950-erne fik lægemissionær Anna Bramsen lov til at bygge et hus lige ved siden af klosteret. Det skulle huse et franciskansk kvindekommunitet. Hele komplekset stod færdigt omkring 1975.
Haakon Rabjerg var entreprenør, men formåede trods gode intentioner aldrig at skabe et egentlig klosterliv i de imponerende rammer. Heller ikke i de mere end 25 år, som er gået siden hans død i 1990 er det trods flere forsøg lykkedes at få dannet et fællesskab af fastboende på stedet. I årene efter Isa og Haakons død boede Rosa Edelgaard ene kvinde på klosteret og gjorde et stort og uselvisk stykke arbejde med at tage imod både enkeltpersoner og grupper. Ikke mindst ungdomsgrupper fra bl.a. efterskoler var glade for deres weekendophold på klosteret i årene frem til Rosas død i 2008.
I årene siden har først Lene Johansen og Hans Peter Lodahl og senere Inger Lis og Lars Ulsdal boet på klosteret og gjort et stort arbejde på og for stedet. Siden Inger Lis og Lars flyttede i sommeren 2013 boede Marie og Verner Kofod-Pihl i det lille Casor Minor og sørgede for at bygningerne ikke forfaldt.
Den 20. maj 2016 blev Marianne og Carsten Dalsgaard Hansen indsat som nyt lederpar på klosteret. De var klar til at tage fat med afholdelse af retræter og tilbyde ophold på klosteret og alt tegnede lyst og lovende. Men knap var de flyttet ind i retrætehuset på heden før der blev konstateret omfattende forekomst af skimmel i stort set hele klosterkomplekset og tilhørende huse. Det var et hårdt tilbageslag og bestyrelsen for klosteret besluttede at vi skulle sige nej til overnatninger indtil der har fundet en renovering sted eller evt. nybyggeri.
Marianne og Carsten bor nu i Skjern og siden 2017 har de afholdt gudstjeneste i den smukke og nykalkede kirke stort set hver søndag. Derudover er der forskellige arrangementer, som ikke kræver overnatning.
