Som noget nyt vil vi nu begynde af afholde klosterdage på Hellig Kors Kloster. Vi lægger ud med 2 klosterdage her i efteråret og til foråret vil flere følge efter.
På den første klosterdag, som er den 11. nov. vil der være et varieret program med både bøn og arbejde (ora et labora), hyggeligt samvær og et lutherforedrag med emnet ”Luther og badevandet”.
Den anden klosterdag, som er den 3. dec., første søndag i advent, vil forme sig som en retrætedag med fokus på bøn, stilhed og forventning om Jesu komme.
Fredag den 15. december vil vi afholde en lille intim julekoncert i klosterkirken med Karen og Jakob Boye.
